Fastende niyat (dua)
On december 27, 2020 by adminAsslam o alikum. I Islam begynder den nye dag efter maghrib, ikke sandt. Når vi gør sehri og lukker vores faste ved fagr, gør vi intentionen (niyat) om at faste. Fra fagr til maghrib (når vi åbner fasten) er det samme dag. Men hensigten (niyat) med fasten er: Jeg har til hensigt at holde fasten i morgen i Ramadan-måneden.
Hvad er årsagen bag dette? Tak.
Kommentarer
- Der ' er ingen specifik du ' en heller ikke specifik formulering af niya til fastende hovedideen er at have i tankerne at faste, før man faktisk stirrer på det. Jeg synes, dette er godt dækket i mit svar på Kan niyat hensigt udføres udenad eller skal det erklæres mundtligt Bemærk også, at niya i en dag skal laves for denne dag, så at sige, at du ' hurtigt i morgen kan være korrekt i dit hjerte, men forkert som du forklarede natten er begyndelsen på den faktiske dag …
Svar
Profeten ﷺ meddelte os, at for at faste kunne accepteres:
- Niyyah (hensigt) til at faste kræves.
- Tiden for niyyah er før daggryets afbrydelse den dag man faste.
عن حفصة زوج النبي صلى الله عليه وسلم أن رسول الله صلى الله عليه وسلم قال: مَن
Fortalt af Hafsah, Ummul Mu “minin, at Allahs Sendebud (ﷺ) sagde:” Den, der ikke bestemmer sig for at faste før daggry, faster ikke. “
– Sunan Abi Dawud, Bog 14, Hadith 142
Ibn Taymiyyah i sin bog Al-Fatāwa al-Kubra 5/375 (kun arabisk) sagde, at intentionen om at faste ikke er bundet til at være ord, der tales; snarere er en tanke eller overvejelse om, at man hurtigt vil være tilstrækkelig som hensigten.
Hvad angår de tre bønner, du har givet, tilskrives ingen af dem profeten ﷺ, og der er ingen specifikke ord, der er kendt, som Profeten ﷺ plejede at danne sin intention om at faste. Årsagen til brugen af de angivne ord er derfor ukendt, da de i første omgang ikke tilskrives.
Skriv et svar